Skuddet der fyldte tusindvis af glas: Whiskey in the Jar

Et tilbageblik på Thin Lizzys “Whiskey in the Jar” single (1972)

Før de blev de hårdt-rockende konger af hymniske hits som “The Boys Are Back in Town” og “Jailbreak”, var Thin Lizzy et band, der famlede sig frem i det musikalske landskab i de tidlige 1970’ere. Og det var en overraskende, folk-inspireret fortolkning af en traditionel irsk ballade, der uventet skød dem op ad de britiske hitlister: deres single fra 1972, “Whiskey in the Jar.”

Udgivet i november det år var “Whiskey in the Jar” et dristigt brud med de blues-rockede tendenser fra deres selvbetitlede debutalbum. Dette var ikke det dobbelte guitarangreb og Phil Lynotts selvsikre vokal, der senere skulle definere deres signaturlyd. I stedet var det en mere delikat, næsten legende udgave af en århundreder gammel fortælling om en landevejsrøver, der blev forrådt af sin elskede.

Sangens rødder og Thin Lizzys fortolkning

Oprindelsen til “Whiskey in the Jar” er dybt forankret i irsk folklore, og der har eksisteret forskellige versioner af sangen i generationer. Den fortæller historien om en slyngel, der røver en kaptajn og derefter bliver narret af Jenny, som tømmer hans lommer, mens han sover. Thin Lizzys arrangement, krediteret til alle tre medlemmer på det tidspunkt – Phil Lynott, Eric Bell og Brian Downey – bragte et friskt perspektiv til den traditionelle melodi.

Eric Bells karakteristiske guitarspil var centralt for singlens unikke lyd. Hans melodiske, næsten finurlige spil stod i skarp kontrast til den tungere rock, der vandt frem. Lynotts vokal, der allerede besad hans karakteristiske charme og evne til at fortælle historier, blev leveret med en blødere tone, der understregede sangens narrative element. Downeys underspillede, men effektive trommespil skabte et solidt fundament uden at overdøve den folkemusikalske følelse.

Den uventede succes og dens følger

Beslutningen om at udgive et så ikke-rockende nummer som single vakte en vis overraskelse, måske endda modstand, i bandets inderkreds. Men satsningen gav pote. “Whiskey in the Jar” resonerede med offentligheden, klatrede op ad den britiske singlehitliste og toppede på en respektabel sjetteplads i februar 1973. Dette markerede Thin Lizzys første betydelige kommercielle succes og introducerede dem for et bredere publikum.

Singlens succes var dog lidt af en blandet fornøjelse for bandet. Selvom den gav dem tiltrængt anerkendelse og økonomisk stabilitet, kom den også utilsigtet til at stemple dem i nogles øjne som et folk-rock band. Dette var en etiket, de aktivt forsøgte at slippe af med, da de udviklede deres hårdere, mere guitar-drevne lyd på efterfølgende albums.

En varig del af Thin Lizzys historie

På trods af dette forbliver “Whiskey in the Jar” en betydningsfuld og elsket del af Thin Lizzys tidlige historie. Den viser deres alsidighed og villighed til at eksperimentere og beviser, at de var mere end blot et endimensionelt rockband. Singlens uventede succes skabte det springbræt, de havde brug for til at udvikle sig og i sidste ende blive den ikoniske kraft inden for rockmusik, som vi husker dem for i dag.

Udgivelsen af “Whiskey in the Jar” i 1972 står som et fascinerende kapitel i Thin Lizzys rejse. Det er en påmindelse om, at selv de mest legendariske rockbands kan have overraskende begyndelser, og at nogle gange kan et strejf af tradition være nøglen til at låse et bands potentiale op og sende dem ud på verdensscenen – et hitliste-toppende glas ad gangen.

Vigtigste pointer fra “Whiskey in the Jar” singlen fra 1972:

• Thin Lizzys første store hit, der nåede sjettepladsen i Storbritannien.
• En folk-inspireret fortolkning af en traditionel irsk ballade, der viste en anden side af bandets lyd.
• Medvirkede det tidlige line-up bestående af Phil Lynott, Eric Bell og Brian Downey.
• Eric Bells melodiske guitarspil var et definerende træk ved nummeret.
• Selvom den var succesfuld, førte den midlertidigt til, at bandet blev opfattet som et folk-rock band.
• Forbliver en betydningsfuld og unik udgivelse i Thin Lizzys diskografi.